tv, bredbånd, modtager, dvb-t

SeeTV.dk

SeeTV.dk

- alt om TV kanaler i Danmark

- alt om TV kanaler i Danmark

  •  
  • Kanaler
  •  
  • TV Pakker
  •  
  • Udstyr
  •  
  • Nyheder
  •  
  • Forsiden
  •  

 

Smertefri overgang til det digitale signal (3. november 2009)

 
 

Overgangen til det digitale signal er forløbet godt

I DR siger projektleder Carsten Cornaliussen, at man lørdag nat har modtaget 50 opkald fra seerne.

Han siger, at problemet for mange har været den digitale overgang for TV 2's regioner.

”Halvdelen af Yousee-kunderne får deres nye digitale signal fra hovedstationen, mens resten får signalet fra lokale stationer, som er oprettet så ikke alle regioner skal optage en kanal. Og her har der tilsyneladende været problemer, og nogle seere har fået sort skærm,” siger han til DR Nyheder, der sammen med andre medier rapporterer at overgangen til det digitale sendenet har været smertefri.

Teknisk set var overgangen til det nye tv-signal en kæmpe succes, lyder meldingen ifølge Ingeniørens net-side, ing.dk, fra selskabet bag det danske tv-net, Broadcast Service Danmark.

”Vi havde sat os et mål om, at det hele skulle være færdigt klokken 06.00, også selvom vi egentlig havde helt til klokken 12 søndag. Så i det lys syntes jeg, at vi kan være godt tilfredse,” siger direktør Finn Søndergaard Pedersen fra Broadcast Service Danmark til ing.dk. Forsinkelsen skyldes at en hjælpesender i Skive-området var opsat forkert.


Sendenettet består af 47 sendere, hvor de 18 hovedsendere alle var i gang omkring klokken 01.00, en time efter at det analoge signal var slukket. Hovedsenderne dækker 97 procent af landet.

Hos selskabet Digi-TV, et samarbejde mellem DR og TV 2, fik man fra lørdag aften til søndag morgen blot omkring 75 opkald. I løbet af søndag formiddag har man hørt fra yderligere et par hundrede seere, skriver Berlingske Business.

”Typisk mangler seerne nogle kanaler, der ikke er genindstillet automatisk,” forklarer Carsten Corneliussen, talsmand for Digi-TV til Business.dk.

 

Kilde: TVnyt

<< Tilbage til nyhedsarkiv

 

Overvejer du nyt TV eller andet udstyr? Se her!

 

Forsiden | Nyt signal? | Udstyr | TV Pakker | Kanaler | Links

copyright © SeeTV.dk, designed by ShowCard